Tanker om midrange!
(med tilhørende bud på et metagame til Legacy Masters).

Midrange er den brede betegnelse for decks, i alskens farver, der har en gameplan som ikke sigter på at vinde i earlygame, og ej heller i lategame, som et dedikeret kontrol-deck generelt vil det.

Midrange er et uønsket barn hos mange magic-spillere. Kritikken går på at man står med et ben på hver side, og ofte kan blive straffet af både rendyrket aggro, combo og kontrol. Forskellige kortvalg kan naturligvis afhjælpe nogle af disse problemer, såsom Rhox War Monk og Force of Will i Bant (i dets mange forskellige midrange-afskygninger.) Denne udsatte plads midt i metaet er imidlertid et sted der kan være fint at besidde, hvis man forstår at bygge sit deck fornuftigt i forhold til et meta man nogenlunde kan forudsige.

Jeg ved at mid-range er en meget bred palet, men lad mig eksemplificere:

Bant (Aggro/Natural Order/Jace/CB-Top/Stoneforge Mystic/etc)

The Rock/Junk (BGW Goodstuff med andre ord)

Naya Big Zoo (Punishing Fire/Elspeth/etc).

BUG Midrange – Den modne udgave af Team America.

For det første handler det om at komme med et kvalificeret bud på metaets udfordringer (her er stille og roligt mit bud på Legacy Masters' meta):

Kombo: High Tide og TES/ANT (folk vil gerne gå knækket, og især med det nye legetøj Time Spiral). Men antallet af disse selvsikre personer bliver ikke højt tror jeg.

Kontrol: CB Top er ikke særlig godt i et format defineret af Vials, men det er der mange som ikke er enige i (eller ikke har lagt mærke til), så det vil blive spillet.
Landstill vil også blive spillet, idet mange godt kan lide decket, og det giver en (falsk) tryghed når man går ind til en stor turnering. Jeg siger falsk fordi formatet indeholder en del must-deal-with-pronto bomber (Emrakul, Progenitus fx), som snildt kan slippe gennem nettet på en kontrol-spiller der sidder og fedter med sine Mishra's Factorys og forgæves prøver at vinde indenfor de første 20 ture.

Aggro: Merfolk og Goblins er crowd-pleasers, og tilgængelig i store antal i det danske ganske land. Derudover er det gode decks. Zoo vil blive spillet, selvom det kan virke som en suicide-mission blandt alle disse knækkede decks. Folk har decket, og desuden tror jeg sagtens en veltunet Zoo-liste kan komme langt, netop fordi der vil være mange Merfolk og Goblins i rummet. Mere om det i PS: Sektionen i slutningen af denne artikel. Kort sagt – masser af aggro til turneringen.

Derudover tror jeg ikke vi kan komme udenom at en del folk har deres pet-decks, såsom Lands, Imperial Painter, Dredge og lignende, som man på en eller anden måde skal have nogle svar til, men som også er relativt random og sjælden i pairings-mystikken. Dredge nok mere repræsenteret end som så, men alligevel.
Derudover tror jeg en del vil spille Team America med Hymn to Tourach (og ikke Sinkhole som det originale Team America indeholdt) aka den liste der har haft succes til nogle af de seneste Starcitygames turneringer. Jeg synes ikke listen ser særlig god ud, men alle decks med Force of Will giver nu engang folk en vis portion (til dels falsk) tryghed.

Hvad er det med al den falske tryghed jeg snakker om? Jo sagen er, at omend der findes match-ups hvor man gerne vil have Force i tur 0-1, så ender langt størsteparten af Legacy-kampe i en “war of attrition” - en udmattelseskamp på ressourcer og top-decks. Creature mod creature, og removal-spell mod removal-spell. Hvis en stor del af ens removal hedder Force of Will, Daze, Spell Pierce og Spell Snare, så får man det ofte svært i midgame, upåagtet at man kan lede med Brainstorm etc.
Mid-range som strategi tager, eller bør efter min mening, tage dette seriøst, og spiller kilder til cardadvantage, for på den måde at have en fordel i mid og lategame.

Off the top:

Eternal Witness
Dark Confidant
Hymn to Tourach (til dels – dårligt topdeck...)
Punishing Fire/Grove of the Burnwillows
Shriekmaw (spiser endda Emrakul)
Chainer's Edict (ah ok, noget sløv...)
Bloodbraid Elf
Elspeth, Knight Errant og visse andre planeswalkers
osv.

I modsætning til decideret carddraw, såsom Thirst for Knowledge, Fact of Fiction, Harmonize etc, så er midrange-strategiens cardadvantage som regel klistret på en removal-funktion, eller en win-condition, hvilket giver et deck der kan guldfiske relativt hurtigt, og samtidig kan spille på den lange bane med en vis autoritet.

Jeg vil jævnt systematisk gennemgå de to typiske arketyper Bant og BGW og de valg man står overfor i deckbygningen:

Bant

Ok – blå, grøn og hvid. Man spiller Bant (Midrange/GoodStuff) fordi man vil have adgang til sager som:

Brainstorm
Force of Will
Jace, The Mind Sculptor
Vendilion Clique
Og diverse countermagi mellem main og board, især Spell Pierce.
Counterbalance

Noble Hierarch
Knight of the Reliquary, der giver tutorable adgang til Karakas.
Swords to Plowshares
Quasali Pridemage
Tarmogoyf
Rhox War monk (omend den har faldet i popularitet på det seneste)
Natural Order
med videre...

Flere af disse kortmuligheder står næsten skrevet i sten, og den opmærksomme læser vil lægge mærke til at udover Jace, så er der ikke ligefrem tryk på cardadvantage-fronten. Counterbalance kan føre til dette naturligvis, men er afhængigt af et særligt meta for at være rigtig god. Jace og Natural Order udelukker godt og vel hinanden på 4-slottet, så her står valget mellem power for minus kortfordel, eller Jace med al hans godhed, men også sårbarhed.

Bant er for mig nok det deck i øjeblikket, der minder mig mest om det Radikale Venstres ry. Decket ligger stabilt og sikkert i midten af feltet – har potentielt svar til alt, men disse svar består af 1 for 1, og knækkethedsfaktoren er ikke særlig høj. Med cantrips har man mere stabilitet end BGW, men også generelt en lavere power-level. Det helt afgørende incitament for at spille Bant fremfor BGW, bliver adgangen til Force of Will og til dels Brainstorm. Counterspells der er aktive efter tur 0 kan sort simulere med discard, og Brainstorm kan simuleres med Sensei's Diving Top.

Ok – Hvad har BGW som Bant ikke har?

Intet krav til at spille minimum 12-14 blå kort udover Force of Will, for at denne virker.
Dark Confidant
Thoughtseize
Hymn to Tourach
Gerrards Verdict
Edict-effekter
Engineered Plague
Pernicious Deed
Vindicate
Og tusind removal udover de nævnte.
Pga manglen på cantrips får man mere plads til Business, såsom Eternal Witness, som alt for få i øjeblikket spiller, efter min mening.

Hvis vi forestiller os to builds af Bant og BGW så kan deres helt afgørende styrker og svagheder skitseres som følger:

Bant
Ulempe: Har et dårligt matchup mod dedikeret aggro og især Vial aggro, da Vial blanker cirka halvdelen af deckets removal, og UGW ikke byder på sexede sweepers, og især ikke overfor mana-denial (der næsten altid er en del af Vial-decks strategi).
Fordel: Har decent game mod godt og vel alt andet. Ikke decideret favorabelt, men anstændigt. Kan beskytte sine bomber med Force of Will.

BGW
Ulempe: Har intet at gøre i tur 0 mod kombo-decks, eller mod topdeck-bomber fra den anden side af bordet. Har dårlig deckmanipulation, hvilket fører til flere dårlige topdecks – Hymn værende en af de værste af slagsen.
Fordel: Har sweepers og den bedste removal tilgængelig en masse, hvilket bør gøre al aggro til et godt matchup, i det mindste post-board. Har adgang til knækkede tur 1 plays ud af en Mox Diamond eller Chrome Mox; Dark Confidant og Hymn to Tourach.

Hvis man vælger at spille acceleration såsom Mox Diamond, så bliver Pernicious Deed noget dårligere skal man huske...

Umiddelbart ser det altså ud til at BGW virker bedre positioneret end Bant til Legacy Masters, hvis bordene bliver fyldt af tribal-strategier. Men i sideboardet kan man naturligvis forbedre sagen:

Vigtige potentielle kort til et Bant sideboard:
Pithing Needle (til Vial og tusind andre ting)
Removal a'la Path to Exile og/eller Control magic-effekter (Threads of Disloyalty fx)
Dueling Grounds (Tak for i aften i visse matchups...)

Og hvad så med BGW – Ideer til sideboardet:
Mindbreak Trap (reaktiv fra tur 0 – jo tak)
Generiske svar til mange tænkelige problemer...Krosan Grip, Oblivion Ring, Pernicious Deed, Engineered Plague, Diabolic Edict, etc.
Efter min mening er der ingen gode grunde til at loade op på 3 og 4 kopier af 4-5 slags kort, når der i legacy er så mange kort der overlapper i effekt, men i niche-tilfælde har forskellige fordele. I stedet for den tredje Krosan Grip kan man eksempelvis spille en Oblivion Ring, der også kan besvare Emrakul. Og i forlængelse af dette kan man i stedet for en Path to Exile spille en Diabolic Edict, der både fungerer som spotremoval til Goyf og Emrakul. Og så videre...

Jeg vil lade Midrange være for nu, og lade dig om at finde din konfiguration.

Jeg har ikke en decideret anbefaling til hvilket deck jeg synes du burde spille – men jeg håber mine artikler har givet lidt inspiration og lyst på Legacy, og måske endda et bedre grundlag for deckbygning osv.

Held og lykke i weekenden 2/3 april hvis du dukker op!
-Tue

PS-sektionen:

Et forslag til en kæk lille Zoo-liste:

4 Steppe Lynx
4 Wild Nacatl
4 Goblin Guide
4 Grim Lavamancer
3 Gaddock Teeg
2 Qasali Pridemage
4 Knight of the Reliquary
4 Path to Exile
4 Lightning Bolt
3 Chain Lightning
1 Sylvan Library
23 land:
4 Windswept Heath
4 Wooded Foothills
4 Arid Mesa
1 Karakas
1 Treetop Village
1 Wasteland
1 Mountain
1 Forest
1 Plains
2 Plateau
2 Taiga
1 Savannah

Med dette main-deck har man i Teeg et svar til kombo, Natural Order og Engineered Explosives – tre af de største problemer for Zoo. Løsningen er ikke perfekt, da det kan være too little too late med Teeg, men det er en retning der er værd at overveje, da Zoo i forvejen har et godt match-up mod tribal-strategierne, og dette giver plads i sideboardet til at forbedre de dårlige match-ups. Jeg synes ikke Tarmogoyf er nødvendig i Zoo – den er ofte uimponerende i tur 2 og 3, og de 4 Knight of the Reliquary er i hvert fald langt vigtigere, da de er større end Goyfen, giver utility mod Emrakul og ting som Glacial Chasm, og undviger Chalice of the Void og Counterbalance jævnt effektivt. De to Pridemages main kan ses som sideboardkort lagt i main, eller omvendt – mainkort cuttet ned til 2. Det er sædvane at spille 4 Pridemage i Zoo, men det synes jeg er for meget i et meta der ikke er domineret af Counterbalance mere...