Velkommen til DanskMagics artikler. Her finder du mange interessante og sjove artikler omhandlende alle forskellige formater indenfor Magic. Dyk ned i vores arkiv. Vil du selv skrive en artikel? Vi publicerer og belønner! Klik på linket nederst, så ser vores redaktion artiklen, og de vil herefter afgøre om den vil blive publiceret eller ej. Vil du måske bidrage med et deck som trænger til en forbedring til vores artikelserie Deckdoktoren? Anvend denne formular!
Da den sidste WMCQ fandt sted i sidste weekend, så er decklister og kortvalg osv. irrelevante for de fleste, da standard jo roterer lige om lidt, så jeg vil ikke kede jer med det. Men jeg har alligevel lært nogle ting i løbet af den sidste måned, som jeg ved betyder meget for min egen succes, og forhåbentligt kan hjælpe andre uanset format.
Historien starter i begyndelsen af august til GP Utrecht. Jeg havde i lang tid spillet og tunet grøn devotion med henblik på gpet og de efterfølgende wmcqer. Efter Allan Asmussen fik mig til at splashe rød var jeg meget tilfreds med listen, og decket var pissesjovt at spille (hvilket jeg også har lært er en vigtig egenskab, i hvert fald for mig). Selvom jeg lige har sagt at decklister er ligemeget nu vil jeg alligevel vise den for at illustrere den første pointe.
Selvom decket absolut ikke spiller sig selv er alle de beslutninger man skal træffe i løbet af et spil afhængigt af hvad du selv har i spil og på hånden og næsten slet ikke af hvad din modstander har gang i. Uinteraktive decks kan sagtens være sindssygt gode, men det kræver en eller helst begge af følgende: Decket skal være meget stabilt og resistent over for had eller; det skal være meget powerful (ved ikke hvad et godt ord på dansk ville være, tænk charbelcher i legacy).
Man kan argumentere for at mit deck var powerful, da ting som tur 3 Hornet Queen slår de fleste decks i standard, men hvis der er noget det ikke er så er det konsistent. Man kan tabe til sig selv ved at trække den forkerte halvdel af decket og hvis modstanderen spiller kort som Thoughtseize og Lifebane Zombie kan man hurtigt komme i problemer. Selv efter GPet troede jeg egentlig at monosort var et godt matchup, fordi jeg enten havde trukket heldigt efter førnævnte disruption kort, eller fordi min modstander var på Pack Rat planen, hvilket trods alt ikke er lige så stærkt som mange af de ting mit deck gjorde. Hvis der er noget du husker fra denne artikel så lad det være dette: Bare fordi du har vundet med eller mod et deck eller kort betyder det ikke du har et godt matchup, uanset om det er et eller 50 spil.
Der er så mange som foreslår et eller andet deck fordi de ikke har tabt til det ene eller andet, men så længe du ikke kan forklare hvorfor er resultaterne ligegyldige!
Det var først da jeg gik 0-2 drop til wmcqen i Roskilde weekenden efter, at det gik op for mig. Jeg tabte til monosort i første runde, hvor jeg havde gode draws men bare blev nakket af Thoughtseize ind i Lifebane Zombie ind i Desecration Demon. I anden runde tabte jeg til burn, som jeg også kun havde haft gode erfaringer med, men havde i realiteten bare været heldig at undgå Satyr Firedancer og Skullcrack til min Nylea's Disciple.
Efter turneringen traf jeg en vigtig beslutning: Jeg ville fra nu af spille et deck som også ifølge andre end mig selv var et af de bedste i formatet. Der er nogle mennesker som kan lave et nyt deck som ingen andre har tænkt på og knække formatet, men jeg er ikke en af dem. Fra nu af ville jeg vælge et af de bedste decks, og så lære det ud og ind. Der var kun en måned til den sidste wmcq (jeg vidste at jeg ikke tog til den i Århus), og med arbejde og alt muligt andet, var jeg for presset på tid til at lære et nyt deck godt nok.
Heldigvis var der et deck jeg både syntes var det sjoveste deck og et, jeg havde spillet en masse med inden jeg begyndte på grøn devotion.
Jeg var egentlig startet med den liste som vandt pro touren, men rabble red og jund planeswalkers, mere præcist Nissa var problemer. Jeg snakkede med Andreas Bendix om det og han var allerede skiftet til Detention Sphere og Fated Retribution. Han er nok den bedste kontrolspiller i Danmark (udover mig? anyone? nå...) og fik hurtigt skudt alle mine argumenter imod skiftet ned. Efter febrilsk at prøve at låne de sidste kort (tak til Oscar, Fromberg og Nilsson(Ja tro det eller ej, jeg lånte kort af ham og ikke omvendt :))) var jeg kun en Archangel of Thune fra den liste jeg gerne ville have, men den var ikke til at få fat i så jeg måtte spille den tredje fiendslayer.
Selvom fiendslayer endte med at hjælpe mere end en archangel ville have gjort var det ikke optimalt og førte til endnu en vigtig beslutning: Fra nu af køber jeg 4 af hvert kort når en serie kommer ud, fordi selvom det er mange penge er jeg træt af at mangle kort til mit deck og rende forvildet rundt inden en turnering og prøve at skaffe kort. Selvom jeg får fat i dem har jeg brugt alt tiden op til kampstart på at panikke over noget som ikke er at spille magic og er derfor ikke mentalt klar. Jeg ved at det over de sidste par år har kostet mig flere tidlige exits fra turneringer end noget andet. Jeg ved godt det ikke er alle der kan købe playsets af alle kort, men mit råd er at skaffe kort til dit deck i god tid. Dette spiller også godt sammen med pointen fra tidligere om at vælge et rigtig godt deck og så blive ved med at spille det selvom noget andet kommer frem som ser sjovere eller lidt bedre ud. Selvfølgelig kan der ske ting som gør et godt deck elendigt, men såfremt det er muligt, spil et deck du kender og har kortene til.
Jeg manglede ganske vidst et kort, men jeg havde alle de andre kort i hånden inden søndag så jeg følte mig fokuseret og klar da turneringen gik i gang. Jeg havde ganske vidst siddet og spillet poker til langt ud på natten dagen før, men jeg følte mig ikke særlig træt, og jeg glædede mig bare til at smide Sphinx's Revelation for sidste gang i langt tid.
Swissen var ikke så meget at skrive hjem om da alle matchups mere eller mindre gik som de plejer, bortset fra næstsidste runde mod Peter Kukk, hvor vinderen højst sandsynligt kunne drawe sig i top 8. Jeg nævnte før at jeg ikke skal bygge mit eget deck. Det samme gælder tydeligvis ikke for Peter, som i Roskilde gik i top 8 af begge turneringer med decks jeg aldrig har set før, og som jeg forstod det var hans egne opfindelser. Det eneste der forhindrede hans tredje top 8 var et supertight game 3 hvor jeg fandt en kæmpe revelation et par ture før jeg døde. Kombinationen af aggressive kort som Pain Seer og Goblin Rabblemaster og disruption som Thoughtseize og Rakdos's Return gjorde at jeg som kontrolspiller var bange og i tvivl både under sideboarding og i løbet af spillene. Det hjalp selvfølgelig heller ikke at jeg ikke anede hvad jeg skulle forvente så Stormbreath Dragon og Return tog mig på sengen første gang. Der er altid overraskelseselementet i at spille et ukendt deck, men det er ikke nok til at vinde mere end et par spil. Peter formåede i både standard og modern at lave decks som også kan vinde når modstanderen ved hvad der foregår, hvilket jeg sjældent har set i de to formater.
Nå, det holdt hårdt, men jeg nåede til top 8, og jeg følte mig flyvende. Jeg var i godt humør og jeg var i samme bracket som Pere Llimos hvilket ville betyde en semifinale som jeg ikke kunne tabe, noget som Pere ikke forspildte en chance til at fortælle mig. Jeg vandt over Anders Mortensen med rabble red i kvarten, da han holdt sketchy hænder i begge spil og trak skidt de første 3-4 ture hvorefter det egentlig var afgjort. Jeg så ikke hænderne så jeg ved selvfølgelig ikke om de var keepable eller ej men det minder mig om en anden vigtig ting jeg har lært den sidste tid: Mine mulligan beslutninger svinger voldsomt afhængigt af hvor godt tilpas jeg er hvad enten det er i forhold til et matchup, vigtigheden af en runde eller noget helt tredje. Til GP Utrecht gik jeg 8-1 på dag 1, men på dag 2 gjorde begge former for utilpashed at jeg holdt flere hænder som jeg normalt ville sende tilbage uden den mindste betænktningstid, og det var en stor årsag til at jeg gik 2-4 og sluttede som nummer 105 i en turnering hvor der var prizes til top 100. Jeg ved som sagt ikke hvordan Anders' hænder så ud, men hvis det er sket for mig kan jeg forestille mig det er sket for andre. Mulligans er ikke rare, men det er alligevel bedre end at discarde tur 2.
Semifinalen var heldigvis mod Pere og selvom han overraskede mig game 2 og gjorde mine fiendslayers ubrugelige ved at boarde Boros Reckoner ind, var matchuppet simpelthen for godt. Jeg var klar til finalen og kunne lugte muligheden for at revanchere min næsten pinlige præstation ved den første wmc (en historie til en anden gang).
Inden finalen gik i gang begik jeg min største fejltagelse på dagen, som også er hovedårsagen til at jeg skriver denne artikel. Lars Birch havde vundet sin semifinale inden Pere og jeg gik i gang så dommeren spurgte om jeg ville have en pause, og jeg svarede noget i retning af "nej, lad os blive færdige og komme hjem". Lad os lige tage den igen: Jeg skal til at spille om at komme med til VM i magic, og fordi jeg har prøvet det før, ved jeg at det er nok den sjoveste turnering/rejse i magic, for ikke at nævne potentialet for at vinde en masse penge. Og jeg vælger at sige at jeg bare gerne vil hjem! Hvorfor har jeg så overhovedet valgt at bruge min tid på resten af turneringen? Jeg tror min intention var at vise overskud og at jeg er så awesome magicspiller, at jeg har sgu da ikke brug for pause. Realiteten var dog den at jeg udover at have sovet for lidt ikke havde fået aftensmad, og mit blodsukker var kraftigt dalene. Det gjorde at jeg i slutningen af game 1 smed en revelation for 5 for at gå på 7 mens en Loxodon Smiter angreb mig og valgte at trække 7 kort. I min træthed har min hjerne registreret at jeg gik på 7 og så tænkt 7 liv = 7 kort. Hvis jeg havde fulgt reglerne var jeg ikke en procent under 100% til at vinde det spil, men at trække ekstra kort giver nu en gang et game loss. Lars var flink nok til at lade mig gå ned og trække noget frisk luft inden vi spillede videre, men der var det for sent. Jeg tabte hurtigt spil 2 som også viste mig spille en 0/5er for 2 mana som IKKE giver 1 liv hver tur.
Jeg ved selvfølgelig godt at det ikke er sikkert jeg ville vinde enten spil 2 eller 3 (det var trods alt ikke et godt matchup), men jeg gav ikke mig selv chancen og det er det magic går ud på: at give sig selv chancen for at være heldig. Held er en stor del af magic og man vinder nok aldrig en turnering uden, men det man som spiller skal gøre er at sørge for der er styr på alle de andre ting. Deckvalg og kendskab til matchups og sideboarding er de ting flest nok ville nævne men til en turnering der vare en hel dag og nogen gange flere dage er det mindst ligeså vigtigt at din krop og hjerne er klar til at håndtere det hele. Jeg ved godt standarden for mange af de bedste spillere i Danmark er at drikke sig i hegnet dagen før en turnering, men det siger mere om hvor gode de er til magic end hvor god en ide det er. Det bedste deck i turneringen kan kun vinde hvis man spiller det ordentligt. Det er ikke sikkert det er så åbenlyst som at få et game loss, men jeg ved at jeg begik flere spilfejl den dag (og mange andre dage) fordi jeg ikke havde taget mig ordentligt af mig selv. Man skal ikke nødvendigvis være fitnessfreak, men basale ting som søvn og næring er noget jeg synes mange undervurderer, og jeg vil især fokusere på det fremover.
Til sidst vil jeg gerne understrege at det ikke er for at tage noget fra Lars' sejr. Han fortjente det mindst lige så meget som mig, og jeg håber ham og de andre hiver noget metal med hjem fra Nice. Tillykke med sejren, beklager jeg ikke kunne give modstand værdig for en finale :)
Logger ind...
Nye indlæg i forummet
Nyt på Markedspladsen
gotte
#12 PWP Seasonal
Udskriv artikel
0 Kommentarer 
Gr devotion 
Af: 
