Velkommen til DanskMagics artikler. Her finder du mange interessante og sjove artikler omhandlende alle forskellige formater indenfor Magic. Dyk ned i vores arkiv. Vil du selv skrive en artikel? Vi publicerer og belønner! Klik på linket nederst, så ser vores redaktion artiklen, og de vil herefter afgøre om den vil blive publiceret eller ej. Vil du måske bidrage med et deck som trænger til en forbedring til vores artikelserie Deckdoktoren? Anvend denne formular!
Deckanalyse[Standard]
Mod monosort med hovedet under armen!
Nu havde vi ellers lige håbet, at M15 rent faktisk kunne ryste op i et meta, der lige siden starten har lignet det estoniske flag. Mono-sort, mono-blå og UW kontrol-varianter. Og af dem er der vidst bred enighed om, at monosort er kongen.
Så hvis man nu vil spille standard – og givet de kommende WMCQ’er, så vil man jo nok gerne det – må man lede efter et deck, der kan på en gang kan agere rottefænger og exorcist.
Onde tunger ville påstå, at monosort ikke har en akilleshæl, fordi det har alle baser dækket af Thoughtseize. Måske lige udover konsistente aggro-decks, hvor Thoughtseize ikke er særlig imponerende, og Underworld Connections effektivt er en mursten i plastlomme. Det gør fysisk ondt at dræbe en Rakdos Cackler med Hero’s Downfall.
Det er også altid i den røde zone, jeg leder efter og bygger nye decks. Mit eneste mål i livet er at fistpumpe hver gang min modstander spiller en Sign in Blood på tur 2.
Denne artikel består af en bunke aggressive decklister, der er frugten af mine tests og tanker omkring det nye standard.
Men først noget helt andet.
Til Pro Tour Honolulu 2005 sagde Mike Flores fra kommentatorboksen, at de bedste decks kun indeholder 4-ofs og 1-ofs. Så...
Er det ikke smukt?
Denne liste var noget af det første, jeg kom frem til, da M15 var fuldt spoilet. Det var et forsøg på at lave den bedste skal til Chord of Calling. Den fungerer bedst i et deck, der kan lave en masse mana, og har en del utility-dyr, som man gerne vil tutor efter, men som ikke vil angribe eller trade. Her passer Eidolon of Blossoms perfekt ind, sammen med hans bedste ven, Courser of Kruphix.
Dette deck er i stand til at gå helt latterligt meget over toppen på modstanderen med en masse card-draw og mana-produktion. Helt ærligt, hvis man allerede har en Eidolon of Blossoms i spil, kan man da ikke lade være med Chord’e efter endnu en!
Decket her molesterer fuldstændig mono-sort, som blot bliver begravet i card advantage og board-presence. Desværre har det meget svært ved at konkurrere mod kontrol. Måske skal der nogle Nissa i boardet af den grund. Nissa er nok det bedste kort, der kommer fra M15, og der er hovedsageligt på grund af hendes evne til at producere 4/4’ere med haste hver tur.
Nå, men tilbage til det oprindelige emne. Jeg kan lige så godt starte med cremen af cremen og fortælle, hvad jeg mener, der er det bedste aggro-deck efter M15. Med hele 0 kort fra det nye core-sæt! Den her liste er bygget ud fra den, som Stephen Reed brugte til at gå i top 8 til den første SCG Open i det fuldtudviklede standard-format:
Og det er også alt sammen playsets, selv manabasen!
Denne liste spiller overraskende godt. Den har adgang til den gode nut-draw af Experiment One ind i Emissary+Chainwalker, slå for 3. Der er tricks til at bryde igennem de meget problematiske Courser of Kruphix og Nightveil Specter. Man har adgang til formatets mest effektive removal i form af flavor-win Chained to the Rocks, og reach/Verdict-beskyttelse fra Boros Charm. Så kort sagt er det et mono-rødt deck, der splasher for nogle virkelig effektive redskaber, som det normalt ikke har adgang til.
Ja, Slaughterhorn tæller som et effektivt redskab! Det faktum at den også kan arbejde som acceptabelt 3-drop, gør den ret sej i det her deck.
Desværre spiller decket markant anderledes, når man ikke trækker et af hvert shockland. 20 lande kan godt føre til nogle akavede mulligans, men samtidig er det ret slemt at trække 5 lande tidligt i spillet. Desuden er der kun 12 grønne kilder til at kunne spille sin Experiment One tur 1, eller bruge sin Slaughterhorn, når det gælder allermest. Burning-Tree Emmissary kan selvfølgelig fikse til grøn, men når den gør det, bliver dine kort sjældent spillet optimalt.
Man kunne overveje at cutte Experimentet for Dryad Militant og Slaughterhorn for Rubblebelt Maka, så man egentlig bare splasher grøn for Rampager. Alternativt kunne man skære et Mountain væk for en Forest, men det skader bare Boros Reckoner virkelig meget. I så fald kunne man måske gå over til Chandra’s Phoenix, hvilket måske er bedre alligevel, fordi den ikke bliver taget af Lifebane Zombie. På den anden side er det nok ret svært at undgå Lifebane Zombie alligevel i et deck med 8 grønne Bloodrush-dyr.
På trods af manabasens inkonsistens synes jeg stadig, at det her deck har, hvad der skal til for at slå feltet. De splashede redskaber løser mange af de problemer, som mono-rød tidligere har haft mod de andre decks. Monoblå er for eksempel overhovedet ikke lige så slemt, som det plejer at være mod røde aggro-decks. Rampager og Chained er en stor del af det, men Gruul Charms i sideboardet er også perfekte i det match-up. Lige nu har jeg kun ændret lidt i Reeds sideboard, men ellers har jeg ikke rørt hans liste.
Ideen om et trefarvet aggro-deck støttet af Mana Confluence er ret interessant, fordi det åbner op for så mange døre. Hvad nu hvis man prøvede at gøre decket mere resilent med lidt større dyr og flere lande, og så opveje for tabet i hastighed med en masse haste. Haste er en ret sej mechanic.
Her må vi ofre både Boros Charm og Chained to the Rocks for lidt langsommere og mere situationsbestemt removal. Haste giver en ret god beskyttelse mod wrath-effekter, og dyrene i dette deck er større, så Charm behøves nok ikke.
Dette deck har også samme nut-draw som Naya, men det spiller væsentligt bedre fra toppen. Spike Jester, ind i Dreg Mangler ind i Exava er en fantastisk start.
Man er også væsentlig mere holdbar overfor flooding, når ens dyr selvstændigt kan slås med modstanderens blockers, og man har mana-sinks såsom Scavenge fra Dreg Mangler. Desuden er Thoughtseize væsentlig dårligere mod et deck, der ikke har så mange snævre kort som Boros Charm og Slaughterhorn, men i stedet bare er en masse tre-power dyr med haste.
Desværre har dette deck både en væsentlig højere kurve end Naya-decket, og der er creatures, der gerne vil spilles på kurven i alle farverne i stedet for Naya-deckets rød/grønne base. Så selvom dette deck kan tillade sig at spille flere lande, taber det næsten lige så mange spil til sin egen manabase. Manglen på Chained to the Rocks kan gøre, at man nogle gange trækker den forkerte removal-spell til situationen.
Desuden kan det ikke benægtes, at decket bliver langsommere med en højere kurve. Også selvom man tilføjer mere haste i stedet. Dette gør at Desecration Demon og Gray Merchant bliver mere af et problem. Med en masse små dyr, kan man ofte bare spille en ny dude pre-combat og tappe dæmonen for at slå modstanderen ihjel, før Gray Merchant kan nå at dukke op. Men med en højere kurve har man ikke lige så mange værdiløse dyr senere i spillet, og man er heller ikke kommet ind for nok skade tidligere. Dæmonen er derfor oftere en effektiv stopklods, der giver tid til, at Gary kan lukke de sidste døre.
Det skal lige noteres, at Herald of Torment er i sideboardet, så man kan tage Fanatic of Xenagos ud mod mono-sort, for at blive mindre svag overfor Lifebane Zombie. Samtidig gør den det sværere at floode, og giver dig mere at bruge mana på lategame.
Måske bliver de her tre-farvede decks bare bedre af, at man cutter en farve. Eller måske 2?
Patrick Chapin skrev under M15 spoiler-sæsonen om muligheden for at lave et mono-hvidt Soldier-deck, der spiller Obelisk of Urd som den store belønning for at kunne finde ud af at bruge Gatherer rigtigt. Her er min version:
Det kræver egentligt ikke så meget arbejde at få alle dyrene i dette deck til at være uniforme Soldiers. Jeg mener, det ligner jo bare et normalt White Weenie deck! Man skal egentlig bare være villig til ofre adgangen til Daring Skyjek, Imposing Sovereign og Banisher Priest og så ender decket helt automatisk med at være et soldier-deck. Selv vores allesammens favorit Mutant Ninja Turtle er en Soldier! (altså Mutavault).
Derfor kan decket også godt spille som ganske almindelig White Weenie. 12 1-drops bakket op af Brave the Elements er stadig en ret aggressiv cocktail, der nemt kan sende mono-sort på bagbenene. Medmindre de har Drown in Sorrow, selvfølgelig. Tilføj at man også har adgang til selvstændigt seje trusler som Precinct Captain og kattekongen Brimaz, så bliver decket faktisk ret solidt.
Men når man også får adgang til ekstra-bonus fra Obelisk of Urd, oh yeah, så kan det stikke helt af!
Convoke sammen med alle de små dyr, hjælper obelisken til at blive spillet ret tidligt. Raise the Alarm fungerer godt med den både fordi den med Obelisken laver 6 power på to kroppe, og fordi den effektivt skærer to mana af prisen på det voldsomme artifact.
Den gode start her er 1-drop ind i Raise the Alarm eller to 1-drops mere tur 2, hvor man så kan banke Obelisk of Urd i spil tur 3. Hvis man har flere 1-drops eller Raise the Alarm, kan man endda kaste dem før man spiller obelisken for at få mere power i spil. Eller hvis alt andet går galt, kan Brimaz i sig selv kaste den tur 4 – dog først efter han har slået.
Og når obelisken rammer, er dit bord nærmest ustoppeligt. Captain og Brimaz bliver til nogle absolutte monstre, der producere flere 3/3’ere. Launch the Fleet bliver til et rent powerhouse, selvom den inklusion i decket i forvejen er ret tvivlsom.
Som regel har white weenie ret svært ved at slå strategier, der producerer store blockers. Jund Monsters og Grøn Devotion kan normalt være ret udfordrende match-ups, men Obelisk of Urd giver decket en dimension, der kan gå over toppen på de grønne decks (så længe din obelisk ikke bliver Putrefy’et).
Derfor tror jeg også, at denne version af white weenie er den bedste i formatet, selvom denne liste trænger til en del finpudsning. Der mangler f.eks. et sideboard, og Launch the Fleet er nok for cute til at reservere den plads.
I sidste ende var jeg ikke glad nok for deckets match-up mod mono-blå, og derfor stoppede jeg med at arbejde seriøst videre på det.
Noget som jeg til gengæld har arbejdet seriøst videre på, er mit officielle pet-deck, som min sidste artikel handlede om. Dengang hed det GR Blood, men nu har jeg rent faktisk givet det et ordentligt navn: Señor Stompy, til minde om danskeren Sven Geertsens Pro Tour top 8 deck i de sene 90’ere.
Jeg har skrevet ret udførligt om decket i min sidste artikel, så jeg vil ikke bruge for meget tid på det her. Men jeg vil dog adressere nogle af ændringerne.
Først og fremmest så ser Nykthos/Mutavault-splittet nok lidt underligt ud for de fleste af jer. Og det samme split er endda i sideboardet. Men grund er, at Mutavault er bedre mod kontrol og monosort, mens jeg meget hellere vil have Nykthos mod resten af formatet. Eftersom de to grupper udgør cirka to halvdele af metaet, har jeg valgt at splitte dem i maindecket, og så bytte ud til det optimale efter sideboarding. Scavenging Ooze har været en kæmpe fordel at have maindeck, fordi den gør mine Emmissary-hænder væsentligt bedre, og splittet mellem den og Kalonian Tusker sætter mig lidt bedre op mod Bile Blight, som er blevet mere populær. Setessan Tactics virker som det bedste våben til at kunne slå mono-blå, men det deck har jeg endnu ikke spillet mod med denne konfiguration, så det er ikke afklaret endnu.
Derudover har jeg fjernet en Domri Rade for en Chandra. Jeg ville gerne have et kort mere mod mono-sort, der matchede godt op mod Lifebane Zombie og Desecration Demon og samtidig kunne bruges mod kontrol.
Til sidst vil jeg gerne dele endnu et aggro-deck med jer, som jeg fandt, mens jeg browsede decklister på Magic Online. Iagttag Boros aggro ”Angry Birds!” af VenioEtVinco:
Det, der er så interessant ved det her deck, er, at alle dyrene flyver. På nær lige Eidolon of the Great Revel, som har sin egen måde at give unblockable skade på. På den måde fungerer alle dyrene i decket som burn-spells eller gentagne skadekilder, der teamer op med de 11 burn-spells i decket, og gør det svært for modstanderen at interagere. Firemane Avenger, hvem skulle have troet det?
Jeg har endnu ikke afprøvet dette deck, men det agter jeg at gøre. Jeg savner lidt Chained to the Rocks et sted i de 75 – igen Desecration Demon-problemet. Og måske hører Impetuous Sunchaser også hjemme i det her deck?
Det var de lister jeg havde til jer. Jeg håber, at I kan arbejde lidt videre med nogle af dem, og bruge dem til at sætte en krølle på det her ellers så ensformige meta.
Og til de af jer, der holder jer til monosort: I bør nok spille Ulcerate et sted i de 75. Den er virkelig god til at hive tempo tilbage, når I er on the draw.
Som ekstra bonusmateriale har jeg også lige en Sample Hand fra mit seneste draft-deck:
Logger ind...
Nye indlæg i forummet
Nyt på Markedspladsen
YawgmothsBreakfast
#1 PT Points Yearly
Udskriv artikel
0 Kommentarer 
Rockstars! 
Af: 
