Theros er i høj grad inspireret af den græske mytologi og naturligvis fortsætter denne historiske flirt i de andre expansions i sættet - og således også i DanskMagics previewkort "Whims of the Fates". Men uden videre omsvøb går vi direkte til kortet:



I ved godt, den der rigtig dyre og tvivlsomt spilbare sorcery, som er i hvert eneste sæt? Den som tager et rare-slot i boosters og er en totalt blank i limited? Jep - det er den her.

At klassificere kort i denne unikke (for ikke at sige uspilbare) kategori kan være lidt følsomt, men vi har unægteligt mødt nogle stykker af dem igennem årene. Lad mig præsentere min liste over hvilke kriterier et sådan kort skal opfylde for at være rigtig uspil.. err jeg mener unikt.

1. Kortet bør have en dyr manakost og være ret klunky.

Exempel: Guild Feud er et lysende klart eksempel på et sådan, dyrt, rødt kort. Ganske vidst tilfører den noget til et spil, måske først og fremmest noget tilfældighed, men lad os sige at du fylder dit deck med manacceleration og store klodser med creaturetypes som ”Cyclops”, Eldrazi eller Praetor, så kan man faktisk bygge et (voldsomt dårligt) deck rundt om kortet.

2. Man skal ikke kunne basere et deck på kortet.

Næste kriterie som kort som disse skal opfylde for med værdighed (?) at kunne klassificeres som ægte køkkenbordskort og "unikke" er, at man ikke må kunne bygge et deck rundt om dem.

Exempel: Rite of Ruin er rigtig god. Ikke mindst når det kommer til at opfylde disse kriterier. Kortet byder på ordet sacrifice i sammenhæng med "each player" hvilket er en bonus i forhold til kriterie nummer to. Selvfølgelig vil man gerne betale syv mana for at kunne være med til at ofre ting. Derudover er det svært at basere et deck på Rite of Ruin. Nu siger du måske - men jeg kan jo sacrifice Hatching Pla..Nej, Ikke noget med enchantments her. Det er næsten aldrig kort at bruge al sin mana, hele sin tur og et kort på at få lov at miste nogle permanents. Hvis der skulle være nogen, der alligevel har en deckide, der baserer sig på kortet, så råb endelig op - men jeg syntes, at det er et klart eksempel på mit andet kriterie.

3. Kortet skal have et element af uforudsigelighed - helst ordene "at random".

Exempel: Det her er det bedste kriterie, eftersom kortet ikke kan spilles uden at skabe uenigheder mellem spillerne, når den resolver. At forstå og forestille sig udfaldet af hvordan Scrambleverse resolves i praksis, specielt i et multiplayerspil, kan forårsage implosioner i hjernen og efterlader næppe et godt indtryk blandt dine med- og modspillere.

Med andre ord er vi nu kommet frem til tre kriterier som passer perfekt på Whims of the Fates, men lad os ikke lytte på den kritik jeg lige har rejst mod kortet. Selvopfundne kriterier baseret på sund fornuft og opsat nummeret har aldrig stoppet casualspilleren. Lad os istedet prøve at komme frem til, hvad kortet så egentlig kan bruges til.

Skæbnens lunefulde udfald

Istedet for en oversættelse kan man nemt forklare hvordan Whims of the Fates fungerer med et eksempel. Lad os sige at vi totalt ejer et antal permanents som alle vurderer til at have samme værdi for os og hvor antallet er delbart med tre. For at garantere et lige stort tab/gevinst hver gang kan vi adskille dem i tre lige store bunker. Da mister vi altså en tredjedel af vores permanents.

1/3 1/3 1/3 = -33,3% i 100% af udfaldene.

Hvis vi istedet er villige til at tage flere chancer kan vi vælge nogle alternativer, så som at lægge alle permanents i en bunke eller at dele dem op i to og lade en bunke være tom. Det giver følgende udfald:

1/2 1/2 0 = -50% i 66,7% af udfaldene.

1 0 0 = -100% i 33,3% af udfaldene.

Lad mig med det samme sige, at med de tre ovenforstående alternativer foretrækker jeg af ren pessimisme at miste en tredjedel af mine permanents hver gang og at sortere bunkerne næsten ligeværdigt. Men jo mere jeg ser på opstillingen, så lokker mulighed tre meget (hvilken gambler ville ikke vælge at satse alt på et rigtigt godt odds, men hvor du mister alt 1/3 af tiden?)

Men nu skal vi ikke være sådan. En del af os kan jo rigtig godt lide "unikke" kort (for ikke at sige direkte uspilbare kort). For med seks mana og i omegnen af en lignende mængde liter øl bliver det her jo til en worldslayer selv i køkkenbordsmagic.

Men lad os nu kigge på mere praktiske situationer, da vi jo kan udsættes for at skulle dele vores permanenter, hvor de ikke som i mine teoretiske eksempler er lige meget værd. Eftersom det er dig, der spiller Whims of the Fates, så er det også dig der starter med at dele dine permanents op i bunker og dine modstandere kan tilpasse deres bunker til det. Hvad havde du gjort i følgende eksempel? Modstanderen er på 15 liv og du er på 12 og har ingen kort på hånden. [Editors note, artiklen er oprindeligt skrevet på svensk, derfor er teksten på billederne svensk]

Skriv dit svar i kommentarfeltet nedenfor!



Måske ignorerede du at deltage i ovenstående scenarie og gad ikke at dele bunkerne, fordi du blev ramt af akut grå stær eller hovedpine - men forhåbentlig prøvede du at regne scenariet ud. Det er ihvertfald et tegn på godt helbred. Hvad vi snart opdager er derimod at man må planlægge udfra nogle forskellige muligheder. Hvis du mod alle forventninger (eller måske på grund af ren nysgerrighed eller vanvid) møder eller spiller Whims of the Fates til din prerelease, så kan det være godt at kende lidt til hvordan du skal spille mod eller med kortet. At dele sine kort op i tre lige gode (eller dårlige) bunker er sjældent et godt alternativ, eftersom det giver dig et garanteret tab af permanents. Det vil være bedre at planlægge efter et udfald, hvor det er stor synergi mellem de to af dine bunker, som klarer sig - eller hvor der er synergi/kraftfulde effekter i den ene bunke, så du har større sandsynlighed for at beholde dem. En sand spilteoretiker ville fraråde dig at putte alle dine kort i en stor bunke og efterfølgende tage et par stykker fra til to andre bunker for at sikre dig ikke at miste alt, simpelthen fordi du så stadig har et garanteret tab på nogle af de kort og det sjældent er sikkert, du alligevel kan vinde spillet med de få gode kort. Hvis du placerer alle dine gode kort - eller alle dine kort i samme bunke, så mister du ikke alle dine gode kort - medmindre du mister dem alle.

At ræsonnere omkring de valg som Whims of the Fates udgør er en kompleks diskussion eftersom den er yderst teoretisk og indeholder mange ubekendte faktorer og risici. Hvis nogen på Dansk Magic er professor i spilteori må de meget gerne kommentere på hvad den universelle playbook ville sige i det her tilfælde, og selv hvis du bare gerne vil bidrage med viden baseret på folkeskolen er du selvfølgelig også velkommen til at kommentere.

Måske er Whims of the Fates trods alt ikke så dårligt. Jeg mener, hvis du spiller med kortet og træffer et godt valg, men møder en uerfaren spiller som træffer et dårligt, så har du en fordel. Det svære er blot, at selv en uerfaren, men observant, spiller vil hurtigt kunne opfatte hvordan du deler dine bunker - eftersom du starter - og efterfølgende kopiere din logik. Hvis et kort indeholder valg og valgene er komplekse findes der unægteligt en korrekt og en forkert måde at gøre tingen på, som er mere eller mindre til fordel for spillerne. Hvis du træffer det rigtige valg burde du (ihvertfald i mindst en tredjedel af tilfældene) kunne profitere af at spille Whims of the Fates (Men lad for guds skyld være med at prøve)

Her kommer en "dare" fra mig. Jeg udfordrer jer til at spille med Whims of the Fates til prereleasen. Hvis du er eventyrlysten nok til at tage imod udfordringen, så skriv gerne her, hvordan det gik.

------------------------

Editors note:Eftersom dette kort (og 40+ andre) blev spoilet af Wizards selv ved en fejl, fik vi i sidste sekund et nyt preview-kort, som vi dog ikke kunne nå at skrive en artikel om. Nemlig: